Workshops i Danmark. Letland, Italien og Tyskland

Forberedelse til workshops

Den første opgave i projektet var at forberede to workshops i hvert deltagerland med repræsentanter fra uddannelse (lærere/undervisere) og plejepersonale fra omsorgsinstitutioner. Partnerne forberedte sig til workshopperne på to måder: Skrivebordsstudier og interviews:

• Skrivebordsstudier af nuværende praksis relateret til ældre med en anden etnisk baggrundog demens.
• Hver partner lavede6-10 interviews med pårørende, ledere på plejehjem og ældre og/eller deres pårørende og indsamlede konkrete eksempler på udfordringer indenfor ældreområdet med borgere med en anden etnisk baggrund og demens. De løsninger, der har været afprøvet og de problemer, de havde identificeret blev diskuteret.

Alle projektpartnere organiserede workshops på trods af en lang række vanskeligheder grundet Covid 19. De forskellige lande afholdt interviews med relevante fagfolk af alle slags såsom kulturformidlere, ledere, sygeplejersker, omsorgspersonale og en sprogforsker. Derudover blev pårørende interviewet. Tilbagemeldingerne fra interviewene gav partnere indsigt i de udfordringer, som borgere med en anden baggrund og med demens står overfor og vanskelighederne ved at samarbejde med deres familier.

Interviewpersonerne blev udvalgt med det formål at bibringe projektet en bred indsigt i emnet. Interviewene formede sammen med skrivebordsstudier grundlaget for workshopperne.

Workshops

Målet med de workshops, der blev afholdt i alle de deltagende lande, var at identificere god praksis såvel som blinde pletter og manglende sammenhæng i samarbejdet mellem arbejdsliv (plejehjem) og uddannelse (uddannelsesinstitutioner, der uddanner omsorgspersonale). Dette førte til identifikation af elementer og procedurer, hvor der var behov for en styrket indsat i forhold til samarbejdet mellem omsorgsinstitutionerne og uddannelsesinstitutionerne

Nogle af de deltagende partnere lykkedes med at afholde workshops inden udbruddet af Covid 19 i Europa. Dette var tilfældet for Danmark og Letland. I Italien og Tyskland blev en del af workshopaktiviteterne imidlertid afholdt som onlinearrangementer.

Resultatet fra de forskellige workshops varierede fra land til land. Årsagerne er, at forholdene i de enkelte lande er meget forskellige: Italien, Tyskland og Danmark har mange indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor Letland har en stor minoritetsgruppe af russere, der ikke taler lettisk. En anden stor udfordring i Letland er en generel mangel på viden om demens, ikke kun blandt folk i almindelighed, men også blandt fagfolk.

Resultatet af workshops - nogle eksempler

Alle partnere er enige om, at det er nødvendigt at kende personens livshistorie for at kunne yde personlig pleje og at mangel på sprog hos nogle af de personer, der lider af demens, er en udfordring. Manglende evne til at kommunikere med en person med demens kan enten skyldes, at den pågældende person aldrig har lært sproget i det nye land, eller at evnen til at tale er gået tabt som følge af demens.

Flere partnere mener, at fordomme er en udfordring. De ser ud til at være til stede i alle grupper: blandt beboere, blandt ansatte og pårørende og blandt personalet.

Flere partnere fandt, at de pårørende kender for lidt til demens eller opfatter sygdommen forskelligt. Desuden mangler de pårørende forståelse for, hvordan de forskellige sundhedssystemer fungerer og hvilken hjælp og støtte, de kan forvente. Sidst men ikke mindst er der i mange kulturer tradition for at tage sig af de ældre personer hjemme i familien og ikke på en institution. Det betragtes som skamfuldt at aflevere sine kære til offentlig pleje.

De pårørende har brug for information på deres eget sprog, og det mangler i de fleste lande.

Med hensyn til personalet er det en gennemgående udfordring, at en del af plejepersonalet er ufaglærte og at nogle af dem ikke behersker det nationale sprog i tilstrækkelig grad. Det en stor fordel at have uddannede medarbejdere, der kender kulturen og det sprog, som tales af personen med demens.

2) Udvikling af et undervisningsmateriale baseret på resultaterne af workshops i Danmark. Letland, Italien og Tyskland

Resultatet fra de forskellige workshops i partnerskabet har dannet baggrund for udvikling af undervisningsmateriale, der kan styrke undervisning og uddannelse og de kompetencer, som personale og pårørende har brug for.

Partnerne definerede i fællesskab de emner, der skulle behandles i materialet.

• Overvejelser om læringsbehov
• Typer af demens og indvirkningen på adfærd
• Håndtering af udfordrende adfærd
• Viden om tro og kultur.
• Organisering af omsorgsinstitutionen
• Livshistorier
• Vores eget sprog
• Sproglige og kommunikative færdigheder
• Samarbejde med de pårørende.
• Udvikling af interkulturelle kompetencer
• Non-farmakologiske interventioner